
Denne side er til dig, der underviser på en FGU, og gerne vil sætte fokus på digital dannelse og trivsel på din skole. Her finder du både gratis undervisningsmaterialer og ikke mindst vores nye forløb Ung til ung.
Sæt digital trivsel og dannelse på dagsordenen, og vær med til at understøtte en sund digital kultur blandt dine elever.
På siden her finder du materialer om alt fra digitale kaninhuller til balance og skærmvaner - alt sammen helt gratis og lige til at gå i gang med. Du finder også forløbet Ung til ung, hvor det frem for alt er eleverne, som sætter rammerne for dialogen om digital trivsel på skolen.
Ung til ung er et forløb, der har fokus på at fremme digital trivsel på skolen - og her er det først og fremmest eleverne, som får lov til at forme dialogen. Ung til ung er udviklet i samarbejde med elever fra FGU, og er særligt tilrettelagt til undervisningen på FGU.
☜ Se videoen med tidligere FGU-elever, Marica og Orson, som kort fortæller, hvad Ung til ung går ud på.
Hvad er de vigtigste fokuspunkter, når vi sætter dialogen og dannelsesarbejdet i gang?
De syv principper for digital dannelse definerer målet og sætter fælles retning ved at oplyse og kvalificere samtalen om skærmen.