Mål: Børn og unge kan genkende svindel og beskytte deres data og privatliv.
Mange digitale medier og virksomheder indsamler data om deres brugere. Og det er forskelligt fra platform til platform, hvilke data de indsamler og deler, og hvilke indstillinger for privatliv og sikkerhed de tilbyder.
Det kan være abstrakt, kompliceret og uigennemskueligt at forholde sig til privatliv, data og sikkerhed på digitale medier. Samtidig kan det få store konsekvenser for den enkelte, hvis personlige oplysninger, man ikke har lyst til at dele, bliver delt eller udnyttet mod ens vilje.
Det er overordnet de voksne, de digitale tjenester og politikerne, der har ansvaret for at beskytte børn og unges privatliv og sikkerhed samt at styrke børn og unges evner til selv at forstå og håndhæve deres rettigheder på digitale medier.
Privatliv er en ret, alle har (jvf. Børnekonventionen art. 16). Den betyder, at børn har ret til at handle og udvikle sig på deres måde, også uden at andre, såsom forældre, skole eller virksomheder, blander sig. De yngste børn har mere brug for voksenstøtte, men som børn bliver ældre, har de ret til mere og mere bestemmelse over eget liv.
Data er informationer eller ‘aftryk’, man efterlader, når man færdes på digitale medier. Det kan være billeder, videoer og kommentarer på sociale medier, og det kan være de handlinger, man gør på platforme og i apps. De data, der omhandler en fysisk person, kaldes personoplysninger, og disse er omfattet af forpligtelser om databeskyttelse.
Dataindsamling handler om, hvordan digitale medier gemmer data (oplysninger) om deres brugere.Det gør de blandt andet, fordi de kan tjene penge på at vise reklamer til brugerne, og reklamerne kan målrettes ved hjælp af data.
Databeskyttelse er en forpligtelse, som alle (der behandler personoplysninger herunder) digitale medier har. Herunder har den, der behandles data om, en række rettigheder, bl.a. retten til sletning, ret til indsigt i hvilke data, der behandles om en og retten til at gøre indsigelser mod behandling (jvf. Datatilsynet).
Scamming er en samlet betegnelse for snyd/svindelnumre. Et scam kan være, når nogen ikke overholder en aftale, man har indgået med dem. I et onlinespil er det fx et scam, når en person siger, at de vil betale for et skin, men ikke gør det. Scamming dækker også over phishing.
Phishing er, når svindlere forsøger at franarre andre deres personoplysninger, herunder brugernavn, adgangskode, kreditkort- eller netbanksoplysninger. Det sker typisk ved, at brugeren får tilsendt en e-mail eller privat besked på et digitalt medie, hvis indhold forsøger at få brugeren til at indsende sine oplysninger pr. e-mail eller logge ind på en falsk internetside, der ligner fx bankens. Smishing er, når svindlen foregår pr. sms, og vishing er, når det foregår via telefonopkald.
Hacking er uautoriseret adgang til en computer, telefon eller profil. Metoden kan variere fra drengestreger til professionelle angreb på fx statslige hjemmesider. Hackeren kan for eksempel stjæle ens kodeord eller forsøge at få en til at åbne en e-mail, som giver hackeren adgang til computeren. Der er også tale om hacking, hvis man skaffer sig adgang til en anden brugers profil på sociale medier.
Falske profiler er brugerprofiler, som er oprettet i et andet navn end ens eget. Med falske profiler kan man udgive sig for at være en anden, og en falsk profil kan således bruges af en person med onde intentioner.