
Det kan være svært at gennemskue, hvad der er ægte, og hvad der er fake indhold på nettet. Nyhedshistorier kan være opdigtede, identiteter kan være stjålne, billeder kan være redigerede, og med kunstig intelligens, kan man pludselig også manipulere med lyd og videoer. Hvad er egentlig ægte og hvad er fake?

Husk, at du også kan søge hjælp hos SletDet Rådgivningen, hvis du har oplevet noget ubehageligt på nettet.

Hvad kan være grundene til, at det er i netop de to aldersgrupper, at flest er stødt på falskt indhold?
Kilde: Danmarks Statistik, 2023

Gå en tur i fem minutter i par. Mens I går, skal I tale om spørgsmålet:
Er det vigtigt for dig at kunne kende forskel på ægte og falskt indhold på nettet? Hvorfor/hvorfor ikke?
Nedenfor finder I et par ord og begreber, som har noget at gøre med temaet. Måske er I allerede stødt på ordene i øvelserne, men måske er I stadig lidt i tvivl om, hvad de egentlig betyder.
Tryk på ordene og læs de tilhørende beskrivelser. Brug derefter to minutter på selv at skrive alle de ord og emner, som I synes har noget at gøre med temaet.
Kan I lave en nyhed, som får folk til at tro på noget, der ikke er sandt?
Vælg én af de fem overskrifter, som du vil lave en fake news-artikel med:
Gå ud et sted på skolen og tag et billede, der skal være med i nyhedsartiklen.
Skriv en ’underrubrik’, med en kort historie, som forklarer nyheden lidt nærmere.
Når I har lavet jeres falske nyhedsartikel, skal I tale sammen om spørgsmålene:
Test dig selv og check, om du kan spotte de digitale fælder. Testen består af 10 spørgsmål og er lavet af Styrelsen for Samfundssikkerhed.

Kilde: Sex og Samfund, 2024


Først skal I vælge, hvilke af de fem digitale temaer, som I synes er mest spændende at arbejde med.
Når I har valgt et tema, skal I arbejde med øvelserne på temasiden. I skal lave mindst 5 af øvelserne.
Til sidst skal I beslutte, hvilken aktivitet, I vil lave for de andre elever. Find idéer på inspirationssiden.