Demokrati og deltagelse
Mål: Børn og unge kan deltage i demokratiske samtaler og kritisk vurdere information og afsender.
Digitale medier giver mange muligheder for at deltage i samtaler og debatter. Her kan man give sin mening til kende og være i dialog med magthavere, meningsdannere, debattører og andre i samfundet. Her kan alle – i princippet – komme til orde.
Det er dog ikke altid helt så let at deltage i de digitale demokratiske debatter, særligt ikke for børn og unge. Debatter på digitale medier kan nemlig både være præget af hårdt sprog, falske informationer og ekkokamre.
Princippet har til formål at give børn og unge lyst til at indgå i debatter, lære dem at tage kritisk stilling til den information, de møder, og at vejlede dem til at deltage i digitale samtaler på et oplyst, inkluderende og demokratisk grundlag.
Hvad er det vigtigt, at børn og unge får viden om:
Hvad skal børn og unge kunne tage kritisk stilling til:
Børn og unge skal kende deres handlemuligheder for:
Mål: Børn og unge kan deltage i demokratiske samtaler og kritisk vurdere information og afsender.
Vi mangler ofte ord for de mekanismer, der påvirker børn og unges brug af skærme. Herunder uddyber vi nogle af de vigtigste begreber.
Demokratisk selvtillid handler om evnen og lysten til at engagere sig i demokratiske debatter og processer. Flere børn og unge oplever, at deres demokratiske selvtillid er faldende, hvilket er et problem for den repræsentative, demokratiske samtale i Danmark.
Ekkokamre er udtryk for digital udveksling af mening, hvor folk har de samme holdninger og bekræftes i sit eget verdenssyn. Her bliver brugernes individuelle holdninger forstærket i et lukket meningskredsløb, eksempelvis gennem et digitalt fællesskab. At blive bekræftet af ligesindede i et fællesskab er ikke nyt, men med det digitale accelereres processerne.
Mis-, des- og malinformation er forskellige typer af forkerte informationer, som adskiller sig ved afsenderens motiv. Misinformanten deler information i god tro, hvor desinformanten deler indhold velvidende, at indholdet ikke passer. Malinformaten adskiller sig fra de to andre typer, da motivet for denne er krænkelse og at skade andre.
Algoritmer defineres i denne sammenhæng som en funktion, der bestemmer, hvordan indhold på digitale medier rangeres og præsenteres. Algoritmerne fodres af handling fra brugerne; hvad de liker, deler, skriver og hvem, de kommunikerer med. Alt dette processeres til en bestemt udvælgelse af indhold, som også betyder fravalg af andre informationer og andet indhold. Algoritmerne kan derfor begrænse repræsentation og demokratiske processer.
Konspirationsteorier er udtryk for forestillinger om, at begivenheder eller fænomener opstår som resultater af sammensværgelser. Konspirationsteorier kan være direkte demokratisk fornedrende, da der er adskillige eksempler gennem historien på, hvordan statsledere, samfund og folkefærd er gået til grunde, fordi der er blevet spredt usande informationer.
Digitale kaninhuller er en metafor for at blive opslugt af en bestemt type digitalt indhold, så man mister fornemmelsen for tid og sted og bliver præsenteret for mere og mere ekstreme ting på grund af platformens algoritmer, jo længere man kommer ned i kaninhullet. Det knyttes ofte til indhold med konspirationsteorier og refererer til eventyret ‘Alice i eventyrland’, der handler om at “falde ned” i fantasiforestillinger, hvor man mister forbindelsen til realiteten.
Radikalisering betegner en kortere eller længerevarende proces, hvor en person tilslutter sig ekstremistiske synspunkter eller legitimerer sine handlinger efter ekstremistisk ideologi. I forskningen går man i stigende grad bort fra at benytte termen radikalisering, men taler for eksempel om ”veje ind og ud af ekstremisme”.
Ekstremisme betegner personer eller grupper, som begår eller søger at legitimere vold eller andre ulovlige handlinger med henvisning til samfundsforhold, de er utilfredse med.
Kunstig intelligens / artificial intelligence (AI) bygger på matematiske modeller kaldet algoritmer. Disse algoritmer kan programmeres til at udføre specifikke opgaver, såsom at rangere data. Et eksempel på hvor du møder algoritmer, er på sociale medier eller hjemmesider. For eksempel placerer de en cookie på en webshop, som kan huske, hvad du har vist interesse for, og derefter foreslår de reklamer eller indhold baseret på din tidligere adfærd på webshoppen.
Generativ kunstig intelligens/generativ AI er, når en kunstig intelligens kan skabe noget på kommando. Dette ses for eksempel, når en chatbot genererer sit eget svar på en brugers spørgsmål (prompt). Denne evne til at generere svar skyldes, at chatbotten har adgang til enorme mængder eksisterende (menneskeskabte) data, såsom store tekstmængder, som den kan bruge til at sammensætte et svar. Det er vigtigt at bemærke, at chatbotten ikke har en personlighed eller følelser som glæde og medfølelse, men den kan programmeres til at simulere disse på en realistisk måde.