Identitet og idealer
Mål: Børn og unge kan forholde sig til idealer og rollemodeller samt give plads til forskellighed i digitale miljøer.
På digitale og sociale medier kan børn og unge blive præsenteret for en bred palet af mennesker, fællesskaber og ideer, som de kan forholde sig til og spejle sig i.
Det betyder, at man kan føle sig genkendt og finde et fællesskab, hvor man lige passer ind. Men det kan også give en følelse af, at det er svært at leve op til andres fremstilling af tilværelsen. Det kan være hårdt at blive konfronteret med alt det, man ikke selv gør eller har, men måske ønsker.
Princippet har til formål at skabe refleksion og viden hos børn og unge om, hvordan det digitale kan spille ind i identitetsprocessen. Det skal styrke deres bevidsthed om positive idealer og normer og hjælpe dem til at skabe plads til forskellighed i de digitale kontekster, de deltager i.
Hjælp børn og unge med viden, stillingtagen og handlemuligheder
Hvad er det vigtigt, at børn og unge får viden om:
- At identitetsdannelse også sker i sammenhæng med sociale medier.
- At nogle funktioner på sociale medier kan skabe sammenligningskultur.
- At de kan møde indhold på sociale medier, der kan forstærke følelsen af socialt pres og sammenligning.
- At sociale mediers opbygning og funktioner kan påvirke, hvilke personer de eksponeres for og inspireres af.
- At filtre og manipulation med billeder kan øge følelsen af socialt pres og forventninger om at se ud og være på en bestemt måde.
- At det er vigtigt at være rummelig og give plads til forskelligheder.
- At flertalsmisforståelser eksisterer og kan blive fremmet gennem det digitale.
Hvad skal børn og unge kunne tage kritisk stilling til:
- Hvilken betydning det har for deres humør og selvværd, når de følger bestemte influencere, venner eller er på bestemte medieplatforme.
- Hvilke fremstillinger de møder på digitale medier, og hvordan de opstår.
- Hvilke fremstillinger på digitale medier der er realistiske og urealistiske.
- Hvilken betydning algoritmisk udvælgelse har i at fremme bestemte normer og idealer.
- Hvordan digitale flertalsmisforståelser påvirker deres opfattelse af verden.
Børn og unge skal kende deres handlemuligheder for:
- At de kan vælge, hvem de vil følge og lade sig inspirere af.
- At de kan bruge indstillinger til at præge algoritmisk udvælgelse, for på den måde at regulere det indhold de møder – fx ved at nulstille de personlige feeds eller cookie-indstillinger.
- At de kan agere som gode rollemodeller og medvirke til at øge rummeligheden i de digitale fællesskaber, de indgår i.
Centrale begreber
Vi mangler ofte ord for de mekanismer, der påvirker børn og unges brug af skærme. Herunder uddyber vi nogle af de vigtigste begreber.
Identitet handler om, at vi som mennesker bliver til nogen ved at være i samspil med vores omgivelser, fællesskaber og generelle omverden – fx familie og venner, i skolen, foreningslivet eller på digitale medier. Når barnet eller den unge deltager i aktiviteter, fx videospil og sport i fritidslivet, lærer barnet på godt og ondt, hvad der er vigtigt for at kunne deltage i netop dét fællesskab nu og på længere sigt.
Normer handler om de forståelser, forventninger og betydninger, som mennesker skaber og holder vedlige sammen ved at være del af fællesskaber. Normer handler om, hvordan noget bør være på et samfundsmæssigt niveau samt i fællesskaber tæt på en i hverdagen. Normer rummer både regler, som man fx har lavet i klassen for god adfærd, og de mere uskrevne regler for, hvordan man kan og bør gøre i forskellige sammenhænge, fx når man går på restaurant. Normer handler om, hvordan man bør være og agere for ikke at stå uden for et fællesskab.
Sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. At være en del af sociale grupperinger er en væsentlig del af at være menneske. Derfor søger de fleste mennesker mod de store fællesskaber, som tilbyder socialt tilhør og tryghed. Det kan farve de forventninger, man som deltager har til sig selv og andre og derved give et forkert billede af, hvad andre burde mene eller gøre. Sociale overdrivelser er, når vi tror, at der er flere, der mener eller gør bestemte ting, end det rent faktisk er tilfældet. Flertalsmisforståelser er, når man tror, at det er de fleste, der mener eller gør noget, hvor det i virkeligheden er de færreste.
Algoritmisk udvælgelse bruges om det fænomen, at vi hver især bliver præsenteret for forskelligt indhold, når vi interagerer med digitale medier. De digitale platforme forudser og udvælger indhold tilpasset den enkelte bruger, baseret på en analyse af data om brugeren (såsom lokalitet, adfærd og søgehistorik). Det betyder, at vi hver især kun bliver præsenteret for et lille udsnit af verden. Dermed har platformens forståelse af brugeren og udvælgelse af indhold betydning for det, vi hver især spejler os i, hvilket kan påvirke vores følelser, identitets- og selvopfattelse.